Børneopsparing

Børneopsparing

Børneopsparing

Giv dine børn en god start på voksenlivet – det kan næsten lyde som en reklame fra en ejendomsmægler men det er det nu ikke. For har man luft i økonomien og mulighed for det, så kan man skattefrit hvert år overføre op til 6.000 kr. til sine børn.

Det er fra nytår 2018 blevet muligt at indbetale op til 6.000 kr. om året og totalt op til 72.000 kr. på dit barns eller barnebarns børneopsparing, men som i en hver anden sammenhæng er det dog væsentligt at holde sig for øje hvad man ønsker målet skal være, f.eks. et indskud til en lejlighed inkl. møbler.

Nogle kan mene at en indbetaling på 500 kr. om måneden (6.000 kr. pr. år) er lige i overkanten og at de gamle regler som satte grænsen ved 250 kr./måned eller 3.000 kr. årligt er mere humant. Specielt hvis man både har barn nummer 2, 3 og 4. Dog skal du være opmærksom på at det ikke kun behøver at være dig/jer der spare op for dit barn. Barnets bedsteforældre og anden nær familie må også gerne indbetale til opsparingen.

Barnet må dog kun have 1 børneopsparing og maks beløbet på de 6.000 kr. er et totalbeløb for alle indbetalingerne indenfor 1 kalenderår.

Fordele ved en børneopsparing ift. en normal opsparing

Fordelen ved en børneopsparing er at afkast og renter er skattefrie og dermed skal barnet ikke ligesom dets forældre løbende betale skat af de indestående penge. Dermed er det også en fordel at foretage størstedelen af indbetalingen i starten af opsparingens levetid da de senere renters rente også vil være skattefrie.

Hvor mange penge er det nødvendigt at spare op?

Det er naturligvis helt op til den enkelte at vælge og som sagt har man flere børn kan det hurtigt blive mange penge hver måned, men nedenstående har jeg lavet et par eksempler der viser hvad opsparingen kan blive til i det lange løb. Altså det beløb der komme til udbetaling når de små poder flytter hjemmefra.

Eksempel 1 – 250 kr. pr måned (total 36.000 kr.)

hvis man indsætter 250 kr./månedligt fra barnet er 0 til det fylder 12 (totalt 36.000) så vil det med et gennemsnitligt årligt afkast på bare 2 % giver barnet 49.000 kr. når det fylder 21 år. – så burde der være råd til indskud og møbler – er du mere spekulativ og sætter opsparingen i aktier (6 % afkast) så kan du med samme indbetaling på de 36.000 kr. over 12 år sikre dit barn 90.500 kr. når det fylder 21 år. Hvis altså aktiemarked de næste 20 år følger de sidste 100 års udvikling.. det gør det jo nok.

Eksempel 2 – 150 kr. pr måned (total 36.000 kr.)

Du indsætter 150 kr. mådeligt men stopper ikke når barnet er 12 år, men forsætter indtil pengene skal hæves (20 år senere – totalt 36.000) så vil det med et gennemsnitligt afkast på bare 2 % årligt giver dit barn 45.500 kr. og med et mere risikofyldt afkast på 6 % vil det giver 74.500 kr.

Eksempel 3 – 500 kr. pr måned (total 72.000 kr.)

Begge ovenstående eksempler tager udgangspunkt i de gamle regler og indbetalingerne stopper ved de 36.000 kr. Såfremt du vælger at indbetale de fulde 6.000 kr. pr år i barnets første 12 leveår, totalt 72.000 kr. og vælger udbetalingen når det fylder 21, så vil du med et gennemsnitsafkast på 6 % (opsparing i aktier) kunne give dit barn 178.000 kr. når det flytter hjemmefra! Så burde der være råd til lidt mere end indskud og møbler 😊

Note

Som du kan se i de første 2 eksempler, så vil der, selvom indbetalingen totalt er det samme, være en væsentlig forskel mellem den hurtige indbetaling af de 36.000 kr. og den løbende indbetaling. Forskellen er naturligvis større når afkastet stiger og ved et gennemsnitligt afkast på 6 % så er forskellen totalt 16.000 skattefrie kroner ved samme risiko profil.
Dermed kan du, såfremt du ønsker at oprette en børneopsparing, lige så godt komme i gang i dag 😊

PS. Eksempel 3 viser blot at udbetalingen naturligvis bliver større når indbetalingen bliver større.

Pps. gennemsnit afkastet på de 6 % ved aktieinvestering er konservativt sat da det normale afkast ligger på 7-8 % pr. år og de seneste par år har været markant større. Dog ser jeg risiko ved aktiemarked på kort sigt og derfor det konservative bud. Derudover er det også altid bedre at blive positivt overrasket end omvendt 😉

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *