Hvordan bliver jeg millionær

Mange har en drøm om at blive millionær eller økonomisk uafhængig i en grad hvor de selv kan vælge om de gider tage på arbejde i dag. Det er dog de færreste af os der har en ide om hvad det kræver.
Kigger man isoleret på tallet 1.000.000 også på hvad man har på kontoen efter månedens udgifter er betalt så vil de fleste af os nok tænker ”puha der er langt!” Og det er der også 😉 men i stedet for at tænke på hvordan du kommer helt i mål, så kan du med fordel opdele hovedmålet på den fine runde million i en række delmål.
Delmål er med til at gør det lettere for os at overskue og der er jo f.eks. ingen der vil løbe en Maraton som starter med at gøre det. Man starter med at løbe 5 kilometer også bygge sig op derfra.
Det samme er gældende ved økonomi og dit første delmål kunne jo være hvordan du skaffer 100.000 kr.

Investering er nødvendigt

Når man sætter sig et mål som hvordan bliver jeg millionær, så er det ikke nok bare at se på hvor mange kroner og øre man hver måned kan ligge til side. Det er også vigtigt at se på hvordan man vil lave sin opsparing, f.eks. skal den indsættes på ens lønkonto til 0 % i rente eller vil det være bedre at investere?
Vi tager her et tænkt eksempel hvor du i dag har 130.000 kr. og du kan lægge 2.000 kr. til side hver måned. Hvis du sætter dem ind på din konto i banken til 0 % i rente så vil du om 10 år have 370.000 kr. på din konto og selvom det er mange penge, så er det stadigvæk langt fra millionen.

Vi skal altså over og tænke i alternative baner for at komme op i nærheden af vores mål inden for en overskuelig årrække.
Så hvis du nu gør det samme, altså du har 130.000 opsparet i dag og lægger de 2.000 kr. til side hver måned, men nu sætter du dem ikke i banken. Du vælger at sætte dem i f.eks. en indexfond som følger OMX Copenhagen populært kaldet C20 index’et.

Herefter antager vi at C20 index’et følge samme udvikling de næste 10 år som de sidste 15 år (2002-2017) hvor index’et i gennemsnit steg med 14 % om året, så vil du om 10 år have opsparet lige over 1.000.000 kr. med renters rente. Altså kan man konkludere at der er en væsentlig forskel på de 2 former for opsparing.

Risiko

Det der er vigtigt at forstå her er at forskellen udelukkende skyldes din risiko villighed, for aktiemarked kan også som det er set i starten af i år gå den anden vej. Ligesom der ingen garanti er for at aktiemarked vil stige med 14 % i gennemsnit, da det set i et historisk perspektiv er en del over gennemsnittet.
Men altså hvis det nu bare stiger 4 % i gennemsnit over de næste 10 år, som er en del under det historiske gennemsnit, så vil du stadigvæk tjene over 100.000 kr. mere på investerings løsningen ift. banken.
Derudover er Aktiemarked, hvis det følger de sidste 100 års udvikling, altid positivt over tid, selvom der har været nogle store udsving undervejs.

Lad tiden arbejde for dig

Tiden er en anden væsentlig faktor for hvorfor forskellen efter 10 år på de 2 investeringer er over 600.000 kr. Det handler simpelthen om renters rente og den automatiske acceleration dette vil have for din opsparing over tid. Dermed vil forskellen over en længere tidsperiode blive endnu større.
F.eks. du forsætter din opsparing i 10 år mere – altså 20 år totalt – så vil du have over 4.400.000 kr. i investeringsløsningen, mens du kun vil have 610.000 kr. med den sikre bankkonto løsning. Dermed arbejder tiden for dig.

Note

Det kan naturligvis være svært at overskue hvordan man kommer i gang med en opsparing og der findes i dag i hundredvis af produkter. Generelt skal man vurdere de enkelte produkter op i mod hinanden og se på afkast og risiko. Dog kan det siges at bankernes egne opsparings/investerings produkter normalt er dårligere end de udbydere der kun har fokus på f.eks. investering.
Hvis du mangler lidt inspiration og vil se hvordan jeg gør det, så kan du se mere under ”mine investeringer”. Her kan du også finde links til relevante udbydere som jeg i dag benytter.